onsdag den 18. august 2010

Krispins og Natjas hvalpe er nu allerede blevet lidt over 6 uger gamle


Sikken en aktivitet de allerede har gang i i stue og køkken, de løber imellem vore ben så snart de slår deres små øjne op efter en lur.

Viol har haft besøg flere gange og det nyder alle hvalpene godt af, de synes det er dejligt med flere hænder der vil nusse. Viol har nu både fået legetøj og tæppe fra sin nye familie så hun kan have mere med sig herfra.

Vigga ser vi selv an, hun minder på mange måder om Krispin da han var en lille hvalp – så vi håber at hun kan blive en dejlig kopi.

Viktor er en aktiv og glad fyr der elsker at lege med sine søskende, men mor er nu også rigtig dejlig at hygge med. Viktor vil også gerne hygge i vore arme, når trætheden falder på. Viktor er vore lille køleskabshund, han vil så gerne være med når vi selv skal have noget i køleskabet, han ser alt an.
Viktors farve og aftegninger er meget charmerende, men ikke helt efter bogen, så han er til et arbejds-/hyggehjem. Viktor vil blive solgt til reduceret pris til den rette familie.

Venessa er en uhyre charmerende lille pige der venter besøg af sin nye familie om få dage, hun skal flytte til mor Natja´s halvsøster så hun bliver i Danmark så vi fortsat kan følge, se og kramme hende.

Vibe kom sidst til Verden og er åbenbart også den der sidst får en ny familie!!! Vibe har en god størrelse og et super sødt udtryk, er meget livlig og meget opmærksom sin omverden. Vi føler meget hun minder om vores linje ført tilbage til morfarfar Holger der døde i december måned 2009, dagen før sin 15. års fødselsdag. Vi bliver selv mere og mere glade for hende ikke mindst Ivan, der elsker når hun kravler rundt på ham og bider ham i skægget, når han ligger på gulvet og leger med dem alle. Vibe søger et arbejds-/hyggehjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar