tirsdag den 24. august 2010

21.08.10 Rallyprøver i Sorø

Vi kørte til Sorø lørdag morgen med Frida, Feo, Krispin og Hazel, de skulle alle 4 op for 2.gang i Rally begynderklasse. Vi skulle op som de sidste på dagen, så vi fik masser at tid til at kigge på alle de andre ekvipager og Rally klasser og det var spændende. Vi var selv ved at være trætte inden vi skulle op, men det gik nogenlunde alligevel. Krispin havde i startfeltet snuset sig frem til, at der havde været nogle dejlige damer, så hans koncentration manglede lidt. Vi bestod med alle 4 hunde – pointene blev – Hazel 96, Feo 95, Frida 94 og Krispin 93. Christine var bare sej over hun vandt over sin mor.
Det blev også en oplevelsesrig dag for mig, idet jeg blev låst inde på det ene toilet på toiletvognen. Jeg havde låst døren, som man jo gør, men da jeg skulle låse op knækkende låsen og så var gode råd dyre. Jeg bankede på døren og væggen og der kom heldigvis en anden, der skulle på toilettet ved siden af – hun hørte mit råb og banken og hentede hjælp, der blev arbejdet en del inden døren kunne åbnes, og jeg kom ud igen i den friske luft igen. Det var bare dejligt at alle var så hurtige til at skaffe hjælp og få mig ud – tusind tak. Erik var også så sød, da han åbnede døren, han spurgte med et smil er du nu blevet færdig!
Det var en helt igennem en god dag, godt vejr og godt arrangement – og der var en hjælpende hånd, hvis der var brug for det - vi kendte ikke pladsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar