lørdag den 25. september 2010

19.09.10 Rally i Albertslund

Tidligt op som altid når vi skal til en aktivitet med hundene. I dag gjaldt det Rally prøver for øvede hunde i Albertslund.
Vi havde Feo, Frida, Hazel og Krispin med samt Ulvi og Vigga derbegge skulle ud og se mere på verden. Køreturen gik upåklageligt, Vigga opfører sig, som om hun ikke har bestilt andet end køre bil, hun lægger sig ned og sover på trods af at hun kun er 11 uger. Frida har tillagt sig den vane, at når hun konstatere ændringer i bilens kørehastighed, og der sker flere stop og evt. drejninger, så tænker hun åbenbart, at vi må være ved bestemmelsesstedet, og hun begynder at snakke ret meget.
Stedet i Albertslund er et rigtig dejlig plads med rigelig plads til hunde og mennesker, der er bare masser af friplads til alle.
Vi fik hilst på:
-Natja og Krinspin´s datter Elene og hendes nye ejer Louise, Elena fik leget lidt med søster Vigga,
-Feos søn Ludvig der var til Agilitystævne med Kate,
-Josefines datter Kiva der skulle til Rally begynderprøve med Mette,
-fik set Bea´s søn Inky, der var oppe i LP3 sammen med Tine,
- Makaya´´s datter Qali med sin ejer Jette, dem nåede vi lige at få hilst på inden vi kørte hjemad.
Det blev til lidt billeder af nogle af dem, men vi nåede desværre ikke alle.
Christine havde en fin debut i Rally klassen for de øvede, Feo opnåede 99 point og blev 1. vinder på dagen og Hazel opnåede 97 point og blev 3. vinder på dagen
Frida og jeg klarede prøven for rally øvede med 96 point og Krispin og jeg havde ikke lige den bedste dag, Krispin vidste ikke lige hvilken side han skulle blive på, så vi måtte starte forfra på 2 øvelser og jeg glemte så et stop efter en øvelse og det koster, så vi endte med 78 point. Men vi prøver igen, Krispin og jeg skal nok indhente de andre.

18.09.10 International udstilling i Ballerup

Ulvi stillede op i hvalpeklassen og endte som BIM hvalp. Ulvi er en rigtig dejlig dreng, men stadig meget hvalpet, men med 6½ måned er det vel også tilladt at være fjollet og ude på ballade. Ulvi er skøn at gå med for han stiller sig korrekt af sig selv og han er god til at tage kontakt.
Frida blev stillet i champion klassen, hun har ikke været til udstilling i meget lang tid, og hun har de sidste par måneder været trænet lidt i Rally , og det betød at hun af og til blev i tvivl om hun bare skulle stå der og glo og ikke foretage sig andet. Det blev ikke lige Fridas dag, hun blev placeret udenfor præmierække – BTK5 så en titel blev det desværre ikke til – efter vores mening - smukke Frida. Det kan være at hendes næste titel skal hentes i en anden aktivitet end eksteriør – men er der noget bedre end at have/lave allround hunde.

søndag den 19. september 2010

15.09.10 Se super dygtige Elena (Venessa).

Modtaget sms fra Louise – nu er Elena klar med elefanten. Har filmet det og lægger det på ,min blok. Elena gav lige en dobbelt runde – dygtig pige. Se Louises blok.
Elefanten er en smart startsøvelse til en super flot flot ”pladsbevægelse” senere, hvor de svinger bagparten ind.
Tak til Louise for nyt info om Elena. Her er vi altså lidt bagefter med træning af Vigga.

http://voicysheltie.blogspot.com/

13.09.10 Dagen hvor Ahl´s Via Vibe flyttede hjemme fra.

Vores lille tric. Pige Ahl´s Via Vibe fik besøg fra Jylland af en ung dame, der i forvejen har en ældre sheltie som hun har gået LP med og løbet meget Agility, hun har blandt andet været udtaget til det Nordiske Mesterskab. Der herskede ingen tvivl om at det ville blive et godt makkerpar efter at vi havde snakket . leget og hygget med Vibe og søster Vigga.
Vibe bor nu i Jylland, tæt så sin søster Venessa – nu Elena. Det bliver spændende at følge de 2 søskende for de skal også træne på samme træningsplads. Vi håber at Vibe bliver en lille smuk pige, der kan vises frem og træne LP og AG med sin nye ejer. Vibe ændre måske sit kaldenavn, dette er ikke helt bestemt endnu, valget er på Via som hun også hedder, men det er fordi Vibe er fundet Via hendes agility venner.

12.09.10 Rallyprøver i Herfølge.,

Hos os er det jo altid tidligt op, når vi skal til hundeaktiviteter/prøver. I dag var det op 4.30 for at få en rolig morgen og for, at være fremme i Herfølge kl. 8. Indskrivning var senest kl. 8.45 og prøverne gik i gang ved 9 tiden. Vi havde 4 hunde med, og vi var spændte på om vores 3. prøve i rally-begynder med Feo, Frida, Krispin og Hazel ville medfører at de alle 4 opnåede at blive rally-begynder-mester (RBM).
Frida, Feo, Krispin og Hazel skulle op som henholdsvis nr. 13, 15, 17 og 22. Alle 4 hunde klarede det fint, der var lidt her og der, men ikke noget der skulle kunne trække 25 point fra hver. Spændingen var nu, hvad de 4 havde opnået af point , vi har vores egen lille interne konkurrence.
Alle 4 opnåede titlen Rally Begynder Mester – jubii.
Ahl´s Frk Fønix Feo opnåede 93 point,
Krispin only for you vom Ohmtalteufel 96 point,
Ahl´s Frække Frida også 96 point men lidt hurtigere end Krispin
Ahl´s Henna Hazel med 99 point og blev 3. bedst på dagen. Hazel er den fødte udstillingshund og hun har været så sjov at lære, at man også gerne må sidde ned, så det har hver gang været ret så spændende om hun ville sidde eller bare stille sig op foran Christine. Hazel fik en gul roset og det var hendes første roset der ikke var fra eksteriør - rigtig dejligt. Det viser sig at selvom eksteriør er Hazels favorit disciplin, kan hun også lave andet.

Gitte kom for at se os gå til prøve og tænk, hun havde også ”skumle” tanker, fordi hun ville optage os på video og de klip kan ses på hendes blok – http://lezzapaya.blogspot.com


Christine fik taget billeder af Paya, hun var ikke lige i den bedste pels, underulden var næsten væk, så det var en meget slank Paya vi fik fotograferet. Vi synes selv at Paya er en rigtig flot biblue sheltie med meget flotte små sorte aftegninger og nedfældet eller ej så ændret farvespillet sig ikke i hendes biblue pels.


Vi fik også taget familiefoto – Paya med sine forældre Feo og Krispin.

Vi fik også hilst på vores Sashia, der er taget på ferie hos Gitte og Paya. Sashia var meget glad for at se os, men hun var helt klart også glad for at være sammen med Gitte og Paya. Sashia fortsætter sin ferie hos Gitte en periode endnu og med maden hun fik med, kan hun blive længe.

11.09.10 Zofie 10 år

Så er Zofie allerede 10 år, det er ikke til at forstå at det er så længe siden hun flyttede ind hos os.

10.09.10 Vores Trio fylder 12 år.

Josefine, Brutus og Bea har 12. års fødselsdag og den fejre de med at hygge sammen med os og resten af flokken. De 3 har fået lov til at følges ad siden deres fødsel og som de har de nu ser det ud til at det for de lov til længe endnu.

04.-05.09.10 DM i agility i Albertslund

Ivan har ikke løbet AG-stævner i over 2 år, men har trænet hele tiden med Joshva, så da han blev kontaktet af en af vore gode venner, om vi kunne hjælpe med at finde en mellemhund til, de manglede kun en til at danne et Ahl´s hold til DM. Vi henviste til Pascal, som vi vidste også trænede AG, men da hans ejer ikke kunne få fri fra arbejde den weekend, sprang Ivan til vel vidende at Joshva ikke var trænet på at springe mellem i ret lang tid. Der var langt til Albertslund for kun at løbe et løb pr. dag, men hyggen med Ahl´s holdet – Ahl´s de friske og snakken rundt om ringen var køreturene værd. Det blev til nogle disk heraf opnåede Joshva de 2, men Ole med Ahl´s Mille Mokka var den eneste der klarede et fejlfrit gennemløb i flot stil og viste at Ahl´s de friske godt kan noget.

Ahl´s de friske fra venstre: Kate med Ahl´s Ludvig Lapin, Ole med Ahl´s Mille Mokke, Gitte med Ahl´s Paya Papaya, og Ivan med Ahl´s Jo-Jo Joshva.

mandag den 6. september 2010

Nu er tiden allerede kommet til at Vores super dejlige V-kuld flytte hjemmefra.

V-kuldet er allerede blevet 8 uger og de 4 er flyttet hjemmefra.. Det er foregået lidt efter lidt med dette kuld, fordi det har skullet passe ind med nogle fridage hos de familier, hvor de skulle flytte hen. Vi har selv holdt feriedage på skift, så der har været nogen hjemme hos dem.
Bi-blue Viol - nu Tiki flyttede som den første til sin nye familie. Tiki skal være familiehund og ikke mindst arbejdshund, familien og vi håber på at hendes størrelse kommer til at passe med mellem Agility. Det bliver dejligt at kunne følge Tiki videre ud i livet og det vil være en stor glæde for os, hvis vi også med tiden kommer til at være sammen med Tiki og familie på sidelinjen ved agilitystævner og hvem ved måske også ved lydighed og rally.
Blue-merle Vigga – kommer til at beholde sit navn Vigga som Christine døbte hende, og det endte også med at blive Christines nye hund. Christine har glædet sig så meget til at Vigga blev 8 uger og skulle flytte hjem til hende. Vigga flyttede på dagen, hvor hun blev 8 uger . Vigga var med som tilskuer til en udstilling medens hendes nye ”mor” skulle arbejde. Vigga har taget alt med en knusende ro i sit nye hjem og omgivelserne – Vigga en lille hund med en stor ego. Vi håber hun vokser fint til og bliver Christines og ikke mindst vores nye stjerne.
Bi-Blue Viktor nu Siku er flyttet op til Darvin (der er efter Frida og Ergo, nye billeder kan ses under hvalpebedrifter). Håbet er at Siku vokser sig til at blive en mellemhund til Agility, og selvfølgelig også at han bliver en dejlig familiehund.
Sort-hvide Venessa – nu Elena er flyttet over til Lykke (der er halvsøster til Natja). Elena kommer helt klart til at vokse mere eller mindre op på agilitybanerne. Elene skal bo sammen med 4 sheltier, 1 bordercollie og en lille pudel. Mødet med sin nye hundefamilie er gået rigtig godt og hun har klaret sine første nætter med bare at sove og samle kræfter til næste dag.
Tricolour Vibe – bor her stadig og vi er selv blevet ret glade for hende, hun går bare rundt imellem hele flokken som om hun aldrig har bestilt andet. Men men – Vibe for besøg inden så længe og så vil tiden vise om hun også skal flytte til et Agility- og lydighedshjem.
Vi håber at få mange mails, billeder og ikke mindst at vi også når at møde hele V-kuldet i det kommende år.
Nu har vi så tid til at få ordnet alle billederne, få dem fremkaldt og sat i mapper – så vi har mulighed for at tage frem og mindes men også for kunne sammenligne med tidligere og ikke mindst fremtidige hvalpe.
Vi laver kun få hvalpe om året, og vi har derfor ikke nye hvalpe på vej - men vi tager gerne imod bestilling til vores næste kuld der – hvis alt går efter planen - vil blive sidst på året eller først i det nye år.

Noget man kan tænke over, noget vi altid tænker på.

Opdræt må kun være en lille hobby som skal være sjov og hyggelig, og der skal være masser af tid til hvalpene og ikke mindst - det skal give underskud, ellers har man ikke gjort det rigtig.

Øjenlysning i Næstved

Vi kørte til Næstved her til morgen, i god tid, så der var tid for et stop undervejs. De små banditter havde fået lov til at lege udenfor inden vi skulle af sted. Vi havde håbet det evt. kunne have gjort dem lidt trætte, så de bare havde sovet på turen derop i stedet for at hygge om os med diverse lyde, men men - de var trætte, men stille var de ikke helt – vi skulle måske have taget ørepropper med – smile)))). Hjemturen gik fint, der kom ikke en lyd fra nogen af dem. Da vi kom hjem tænkte de kun på mad og så ud og lege igen.

V-kuldet blev alle lyst frie og de havde alle brune øjne på trods af at farmand er blue merle og har brun/blå øjne. Vi blev igen bekræftet i at det nytter at tænke på kun at avle på frie hunde og ikke gå på kompromis.

Der er desuden så mange andre ting man også skal tage hensyn til i avlen, heraf er et godt temperament blandt de vigtigste faktorer.

Det årlige dyrlæge tjek

Det er dejligt at få lavet et tjek på hundeflokken og ikke mindst vore gamle hunde. Vi har efterhånden hørt drilleriet fra flere af vore venner, at vi snart har et helt ”alderdomshjem” , men hvad gør det, bare vi har det godt med det. Er der noget dejligere end at have sine gamle hunde gående omkring sine ben, de forstår altid vores mindste vink, modsat ungdommen!!!

Vore hunde bliver pt. Gamle – Holger sagde vi farvel til dagen før hans 15. år. Hans søn Alfred er nu 13 år og 3 mdr. og er stadig en glad og livlig dreng, men har fået noget gigt, men det er der vel ikke noget at sige til, som han har drønet rundt til Ag-træning og Ag- konkurrencer i mange år. Vores Trio bliver snart 12 år og de har de også stadig fint, de er alle 3 friske, glade og livlige, Josefine er den eneste af dem der har indtil videre har fået problemer med hørelsen. Brutus og Josefine har haft et par tandbylder og Josefine skal have trukket et par tænder ud igen, men Bea har tænder som en 5 årig hund vil være misundelig over.

Både ”Alderdomshjemmet” og de yngre hunde klarede frisag, der blev ikke fundet noget mistænkeligt på nogen af dem – så måske de alle skal med til det årlige tjek igen i 2011.