August 2012

August 2012 modtog vi besked om at ”vores” lille Charmerende Cirkeline kaldet Cookie ikke er mere, hun er draget til de evige Agility baner den 22.05.12. Cookie er en hvalp, man bare aldrig aldrig kan glemme, idet hun blev født meget lille, var den eneste der overlevede i kuldet, men hendes livsvilje var enorm, og dette gav os energi dag og nat til at give hende al den hjælp, vi overhovedet kunne. På 5. dagen efter Cookie blev født, tænker vi ofte på, for det at man lige pludselig hørte hende smaske hos sin mor, var en ubeskrivelig dejlig lyd. Cockie var selv kravlet hen til mors patter og hang fast, nu skulle vi bare støtte lidt så Josefine ikke vaskede hende af i sin pasningsiver. Vi valgte at give Cookie en tøjdyrsdelfin at sove sammen med, og den blev hendes kæreste eje igennem HELE livet, der var ingen tvivl trods masser af andet legetøj hos Dorte var det delfinen der blev hentet når det var sengetid. Den lille grå delfin har været vasket utallige gange og ikke mindst syet her og der for at holde. Dorte var på intet tidspunkt i tvivl om at Cookie skulle være hendes, hvis vi altså kunne skille os af med hende efter 8 ugers intenst arbejde. Vi vidste, at Dorte ville gøre alt for at give Cookie et godt liv med megen opmærksomhed og meget tæt kontakt som hun havde haft de første 8 uger af sit liv hos os. Den dag Cookie flyttede står så klart i erindring hos os, og da hun kørte herfra, tog vi af sted til stranden med vores hunde, og gik en meget lang tur hvor vi fik snakket og tudet over – VORES LILLE FIGHTER.

Dorte skriver i sin mail til os – jeg har mistet min sjæleven, min skygge, min skat – jeg takker for de 10½ år jeg trods alt fik sammen med hende.

Tak Dorte fordi du gav os beskeden, og vi er kede af at den første mail du sendte til os i juni måned ikke blev modtaget. Vi ved hvor svært det har været for dig at miste din øjesten.