søndag den 18. september 2011

12.09.11 Dejlige tilbagemeldinger fra Lexi, Wictor, Benny og Xavi.

Tak for dejlige tilbagemeldinger fra jer alle, håber vi for mange flere og at vi mødes i løbet af det næste år til nogle hyggelige timer

11.09.11 Ahl´s Xidi Xavi er i dag rejst hjemmefra.


Xavi har fået lov til at beholde sit stamnavn hvilket vi synes er dejligt. Det er 4. gang denne familie skal hente en tricolour dreng. Det er godt 1 år siden deres sidste tricolour ikke kunne mere og tankerne havde kredset om, er vi for gamle eller kan vi klare en ny hvalp. Det er så svært at undvære en 4-benet ben i dagligdagen.

Vi har talt det meget igennem alle sammen og familien har også lavet et sikkerhedsnet for Xavi, og vi står også parat, hvis det er os muligt at hjælpe.

Vi håber selv, at det bliver os forundt at have mulighed for at have mindst 2 sheltier i resten af vores liv – et liv uden sheltier vil være et meget bart liv.

11.09.11 Zofie fejrer sin 11 års fødselsdag


Zofie er allerede 11 år gammel, det er ikke til at forstå, men når vi ser på Frida og Feo som er godt på vej til 9 år – så må det jo passe. Zofie er stadig frisk og glad, men som de andre pensionister vi har sover og hviler hun mere.

10.09.11 Rally Stævne på Amager.

Vi havde tilmeldt 6 hunde til rally-stævnet, så der var nok at se til. Vi måtte tidligt af sted på grund af VM i Para-cykling i Roskilde, ellers kunne vi ikke være sikre på at komme af sted til tiden. Stævnet startede først kl. 11 så vi havde god tid til en lang gåtur med hundene, da vi kom frem. Efter stævnet kørte vi på besøg hos Gitte, Pays og Sashia fordi vi ønskede ikke at sidde i kø for at for komme ind i Roskilde før åbningen kl. 19.30. Tak til Gitte for husly.

Resultaterne blev:

Ekspertklassen:
Krispin Only for You Vom Ohmtalteufel opnåede 90 point.

DKCH, VDHCH, DKRLCH Ahl Henna Hazel blev 5. vinder med 96 point.

DKCH, VDHCH, INTCH, DKRLCH, LP1,Ahl´s Frække Frida blev 4. vinder med 97 point og op3. pind - Ny Dansk Rally Champion



Øvet klasse:
DKCH, VDHCH, RBM, Ahl´s Jo-Jo Joshva blev 1. vinder med 96 point. Bedste øvet på dagen.

Begynderklassen:
RBM Ahl´s Ul Ulvi med 93 point og Ahl´s Ul Ulna 86 point – de havde begge lidt koncentrationsproblemer men det var også sidst på dagen, og vi var også ved at være trætte.

10.09.11 Josefine og Bea fejrer deres 13 års fødselsdag .


Josefine og Bea er efter Melanie og Holger og er vores 2. opdrættede kuld.

Josefine er den der virker ældst, men hun var også ude for et grimt overfald af en Terveuren som knapt 3 årig og dette satte en voldsom dæmper på hendes ellers aktive liv, hun var trænet op til LP og Agility og var klar til at starte det hele, men sådan blev det ikke – desværre. Josefine og Bea har et tæt sammenhold og de følges meget i dagligdagen og er glade for hinanden. Vi håber vi for lov til at beholde dem længe endnu

06.09.11 Sundhedstjek ved dyrlægen.

I dag gik turen til dyrlægehuset med X-kuldet. Køreturen er heldigvis kort i dag. Xérne var igen afslappede på turen. Alt blev fundet ok og de blev alle førstegangsvaccineret. Xérne blev rost, de var stille ingen skreg eller hylede, hyggede sig, deltog aktivt i alt, tog bordet fint – der var bare harmoni. Vi er stolte over vores dejlige X-kuld.

07.09.11 I dag flyttede Ahl´s Xidi Xander.

I dag var dagen hvor Benny blev hentet, hans nye familie har flere gange været på besøg og de havde glædet sig til dagen, hvor han skulle hentes. Benny havde indenfor den sidste uge lært sit navn godt at kende og kom gladelig når vi kaldte på ham. Benny fik legetøj, sutteklud, mad til et stykke tid og guf til bla. Søgeleg med sig hjem.

Vi glæder os til at høre hvordan Benny har taget køreturen og ankomsten til sit nye hjem og hvordan det går sammen med hans nye venner.

tirsdag den 13. september 2011

05.09.11 X-kuldet til øjenlysning.

X-kuldet er allerede ved at blive 8 uger og derfor går turen til Næstved for at få dem øjenlyst. Der var ingen anmærkninger overhovedet, alt var i fineste ordning.

Xerne tog hele turen rigtig flot, de ”snakkede” lidt i starten, men lagde sig så til at sove og på klinikken hyggede de sig også.

Efter øjenlysning gik turen til Roskilde for at hilse på Christine og lege i hendes have. Turen hjem sov de alle sødeligt. Vi havde Wise med på turen og hun nød det hele, hun er bare så let at have med, der kommer ikke en lyd fra buret, og hun er bare glad når hun skal ud og opleve nye ting. Wise har også allerede været ud at køre flere lange ture, den første lange tur gik til Ribe for at besøge sine søskende og ikke mindst holde weekend hos søster Lexi

04.09.11 Rally-prøver i Skælskør.

Det blev en lang dag ved rally-ringen. Vi var fremme ved 9. tiden og kørte først derfra ved 16. tiden, men vi havde også flere hunde tilmeldt i 3 forskellige klasser. Slutning på dagen gav os energi til at køre hjem med 2 første vindere, 1 anden vinder og 2 tredje vindere samt 2 titler en RBM og en DKRLCH på dagen.

Rally begynder klasse:

Ahl´s Ul Ulvi - 1. vinder på dagen med 94 p., 3 pint og Rally Begynder Mester (RBM)
Ahl´s Ul Una – 2. vinder på dagen med 92 point og 1. pind. Unas første stævne.

Rally øvet klasse:
DKCH, VDHCH, RBM Ahl´s Jo-Jo Joshva – 3. Vinder på dagen med 94 point og 1. pind.

Rally ekspert klasse:


DKCH, VDHCH, RBM, RØM Ahl´s Henna Hazel – 3. v. 96 point og Ny Dansk Rally Champion (DKRLCH)
DKCH,VDHCH,INTCH,LP1,RBM,RØM Ahl´s Frække Frida – 1 vinder med 98 point og 2. pind.

X-kuldet have også besøg i dag, dvs. besøget var til Xavi men de nød jo alle ekstra selskab. Det er dejligt at hvalpene for så mange besøg, det letter overgangen til deres nye tilværelse i nyt hjem og det giver os mulighed for at lære deres nye ejere godt at kende.

torsdag den 1. september 2011

29. august 2011 Ahl´s Via Vigga er flyttet.


Vigga er flyttet til familie til hendes søster Ahl´s Via Vibe´s ejer. Det har været en beslutning der har været længe undervejs.

Vi håber lille Vigga falder hurtigt til hos sin nye familie, her vil hun få mulighed for at få megen opmærksomhed og kærlighed i dagligdagen. Vi er blevet kontaktet her til formiddag at hendes første nat er gået fint, hun har sovet og her til morgen har hun spist og været inde og vække familien 2 børn – det var noget hun bare syntes om. Familien havde fulgt vores beskrivelse af Viggas dagligdag hos os og det havde fungeret til punkt og prikke. Det tyder på at vores lille blå solstråle og farmands lille glade tøs har fundet et godt sted at være.

Vi vil have mulighed for at følge Vigga fremover og Vigga vil selv have mulighed for at lege med sin søster Via af og til når der er familiebesøg.

28. august 2011 Rally og LP prøver på Bornholm.

Rally begynderklassen:
Sashia gik op for at opnå sin sidste pind i denne klasse og jubii Gitte og Sashia opnåede 96 point og Sashia har nu fået sin første titel – Rally begynder Mester (RBM). Flot af Gitte og Sassi de arbejder bare så godt sammen.

LP1:
Gitte gik op med Paya i LP1 og opnåede 175,5 point – det var Gittes første officielle LP prøve med Paya. Paya har tidligere været til prøve med anden fører, der også hedder Gitte og det var med hende hun deltog i DM. Gitte ville nu selv prøve om hun også kunne klare en LP1 prøve med Paya.
Stort tillykke til Paya og Gitte – vi håber I fortsætter – spændende!!!

27. august 2011 DM i Rally og LP på Bornholm.

Rally begynderklassen:
Ahl´s Sassi Sashia blev nr. 2 til DM I Rally begynder.
Sashia gik fint og blev udtaget til finalen og der opnåede hun at blive nr. 2 – flot at Gitte og Sassi.

Rally Ekspert:
Feo blev dømt til at have været for tæt på en af tingene i ottetallet, og da dette ikke blev lavet om, mistede hun 10 point. Christine vurderede under prøven at Feo overhovedet ikke rørte tingen, men var mindst 10 cm fra. Dommeren vurderede at Feo var for tæt på, men han havde umiddelbart ikke konstateret, at Feo havde rørt!!! Så det blev til en 12 plads til Feo.

Vi har læst på reglerne endnu engang, og der står, at rører en hund en ting i ottetallet skal øvelsen laves om ellers mister man 10 point men der står ikke at vurderes det at hunden rører en ting mister man 10 point. Er det en dommers vurdering så kan der sørme vurderes meget på en bane, det er vel et spørgsmål om hunden rører en ting eller ikke??? Der skal så lidt til at alt kikser, men vi prøver igen.

Hazel arbejdede ikke optimalt som hun kan så hun blev placeret som nr. 14.
Christine havde trods alt en god tur til Bornholm, og kunne glæde sig over Sashia og Paya´s præstationer. Tusind tak til Mette og Tommy fordi I gjorde det muligt for Christine at komme til DM med sine 2 hunde.

LP1
DKRLCH, DKAGCH, DKSPCH, LP1 Ahl´s Paya Papaya blev nr. 6 til DM i LP1.
Paya gik fint sammen med sin fører der også hedder Gitte – tillykke til jer begge med det gode resultat.

23.08.11 X-kuldet er nu blevet 6 uger.


Natjas 3 drenge vokser fint til og er nu blevet så aktive, at de opholder sig mest i køkkenet for at følge med i hvad der sker og ellers kommer de ud i gården for at lege og de har også været nede i haven og løbe på græs. Mor Natja nyder sin hvalpe og hun elsker at lege og nusse med og om dem.

21.08.2011 W-kuldet blev 8 uger i går og er nu klar til at flytte.



Wiktor og Wizard nu Lexi er i dag blevet hentet at deres nye ejere Nadine og Louise. Begge hvalpe flytter til Jylland og de skal såmænd også træne på samme træningsplads. Det bliver 2 hvalpe, vi vil kunne følge tæt i deres opvækst hvilket vi specielt er meget glade.

Vi har super dejlige sorthvide Wisdom gående og hun tegner til at blive en dejlig hvalp, som kunne være meget spændende at følge på tæt hold!!! Vi må se hvordan det går

19. august 2011 Øjenlysning af W-kuldet

Det blev en stille tur til Næstved med W-kuldet idet Wiktor, Wizard og Wisdom tog hele turen i stiv pote. De sov hele vejen derop, og jubii der var nogen der gerne ville snakke med dem, og mange der syntes de var super søde.

Selve øjenundersøgelse var til UG med kryds og slange, alt var i orden også denne gang – rigtig dejligt.

En interesseret hvalpekøber som har ventet og ventet og skrevet utallige mails hang sig pludselig i at der på moderens øjenundersøgelse før parring stod, at hun havde et øjenhår. Den ellers meget interesserede hvalpekøber tabte sin interesse for en hvalp, for hun skulle i hvert fald ikke have en hvalp efter denne kombination for tænk hvis hvalpen også fik konstateret et øjenhår ved undersøgelsen inden 8 uge og tænk hvis det gik videre til hvalpens kommende hvalpe – hvad skulle den ellers meget interesserede hvalpekøber så sige til sine kommende hvalpe købere .

Det var ligegyldigt, hvad der blev forklaret – så godt den aftale gik i vasken – for sådanne krav er der ingen der kan leve op til. Ved næste øjenundersøgelse kan det øjenhår være væk.

19. august 2011 Besøg hos præmiedyret Ahl´s Paya Papaya.


Vi har i dag været på besøg hos Paya i fredags for at se hendes flotte pokal høst og endnu engang ønske Gitte og Paya tillykke.
Vi glæder os meget til fortsat at følge jer ud i fremtiden,

13.-14. august 2011 DGI LANDSMESTERSKAB I HVALSØ.

Ahl´s Paya Papaya – NY LANDSVINDER I AGILITY i mellem klassen og NY LANDSVINDER I RALLY ekspert klassen. Mor Feo og Far Krispin klapper i deres poter og de 2 benede klapper i hænderne godt gået begge 2.

12. august 2011 Feo´s barnebarn Voicy B Lucky – NY FINSK CHAMPION.

Pia Metz med Lucky opnåede det finske agility championat den første dag til Nordisk Mesterskab. Stort tillykke til Pia og Lucky.