søndag den 20. marts 2011

13.03.11 Stestrup Skue

Christine skulle træne med Ahl´s Paya Papaya og Ahl´s Ul Ulvi mod udstilling i Ørbæk m.v og hvad kunne være mere ideelt end at melde til Stestrup Skue ugen før. Det var Gitte der ejer Paya, der havde spottet, at der var skue i Stestrup ikke langt var hverken Christine eller Gitte.

Christine tog også Krispin og Hazel med for at de ikke skulle være alene hjemme hele dagen. Gitte glædede sig til at være med på sidelinje en hel skuedag og ikke mindst være hundeholder/hjælper.

Krispin faldt ikke i dommerens smag, men han var med og kunne se på at hans datter :
Bi Blue DRLCH Ahl´s Paya Papaya blev bedste tæve køn (BTK) og bedst i modsat køn (BIM) så farmand siger stort tillykke.



Ahl´s Ul Ulvi som er vores nye sorthvide han på 12½ md., har ikke den største erfaring i udstillingsarenaen, men han tog det hele i stiv pote og fandt en masse mennesker der godt gad og nusse ham. Ulvi blev i racen bedste unghund, bedste han køn (BHK) og bedst i racen (BIR) og i fælleskonkurrencerne blev han 2. vinder i junior konkurrencen og 2. vinder i gruppe 1 (BIG).



DKCH, VDHCH Ahl´s Henna Hazel blev bedste champion i racen og 4. bedste champion på dagen. Hazel elsker udstilling og hun nød det hele i fulde drag. Man kan kun blive glad af at se på Hazels nydelse.

Dejligt at Stestrup Skuet er blevet startet op igen – det blev lige vores redning med den sidste afpudsning mod udstilling resten af året. Tak for et godt afholdt skue.

11.03.11 Farvel til Ahl´s Barske Brutus – 12½ år gammel + 1 dag.


Brutus har været Christines hund, og han har boet sammen med hende i flere år medens hun boede på kollegie. De har taget utallige bus og togture sammen. Brutus har boet hjemme sammen med sine søskende Bea og Josefine de sidste par år, og det har han affundet sig fint med, men når Christine kom hjem, veg han ikke fra hendes side, de 2 var uadskillelige.




Vi fik taget blodprøver af Brutus i januar måned 2010, fordi vi fornemmede, der var noget galt. Vore anelser blev desværre bekræftet – der var noget alvorligt galt og dette kunne der intet gøres ved. Brutus skulle bare have lov til at hygge sig den sidste tid, han var hos os. Den sidste uge har vi kunnet se at han trak sig tilbage fra de andre, han var træt og han ville helst være så tæt på Christine som muligt, bare ligge ved siden af hende og blive bekræftet i at han var hendes bedste ven.
Vi hjalp Brutus en sidste gang fredag eftermiddag og han sov fredfyldt ind. Brutus fulgte sit barnebarn Lykke. Denne uge har været hård af komme igennem, men heldigvis har vi så mange oplevelser og glæder vi kan tænke tilbage på.



Brutus vi savner dig bare så meget, men vi skal jo være glade for at have fået lov til at beholde dig i 12½ år og vi har dine døtre Feo og Frida og dine børnebørn Makaya, Natja, Una og Ulvi og dit oldebarn Vigga.

Sov sødt Brutus – tak for alle de år vi fik lov til at beholde dig.

09.03.11 Farvel til Ahl´s Lykke Lyn - kun knapt 5½ år gammel.

Lykke var Feo´s (Ahl´s Frk. Fønix Feo) første fødte. Lykke var vores første sorthvide vi har taget imod og hende forelskede Louise sig i med det samme. Lykke måtte flytte over til Louise da hun var 8 uger og Lykke har været tæt ved louises side siden indflytningen. Lykke valgte også, at hun ville ligge i Louises seng, og det har hun så også gjort siden. Lykke har født 2 kuld hvalpe som Christine har været med til at tage imod over hos Louise. Lykke har været en tro kopi af sin mor Feo når det gjaldt om at vente sig og også føde, det har altid været store flotte hvalpe der kom til verden. Louise har ikke selv beholdt en hvalp efter Lykke og vi har heller ikke en Lykkehvalp gående, vi håbede hun fik endnu et kuld men sådan skulle det desværre ikke gå.

Dejlige søde Lykke fik blærebetændelse og hendes gener fortsatte efter 2 behandlinger og så valgte Louise, så omsorgsfuld som hun altid er, at få Lykkes blære scannet og desværre blev den værste frygt bekræftet, Lykke havde en stor kræft svulst siddende i blæren, og der var ikke mere at gøre for fantastiske Lykke ud over at give hende fred for gener og smerter. Det var været nogle tunge og meget svære dage Louise har haft siden onsdag morgen og vi har godt nok også været meget kede af det ikke mindst på Louises vegne, vi ville så gerne have været ved hendes side. Så ung en hund der har født så gode arbejdsivrige hvalpe og som flere ventede at få en hvalp fra. Louise har aldrig ønsket at trække mange kuld på Lykke og derfor ventede mange med stor spænding på det 3. og nok sidste kuld.

Sov sødt Lykke – vi kommer til at savne dit glade væsen og dine besøg.

08.03.11 Makaya venter sig – jubii.



Makaya blev scannet i dag, og der var ingen tvivl, hun venter sig. Nu håber vi at alt fortsætter planmæssigt, så vi kan tage imod nye dejlige Makaya x Trae hvalpe omkring 2. weekend i april. Vi glæder os alle til at tage imod de små. Det er forår og forhåbentlig kan vi snart mærke at solen og varmen får alt til at spire.

05.03.11 Hædring af årets Rally-shelties 2010 i Dansk Shetland Sheepdog klub

Christine opnåede at blive placeret med de 2 hunde, hun havde gået til Rallyprøver med i 2010.

Rally-begynder-klasse:Ahl´s Keen On Kiva og Mette Winther opnåede 263 point ud af 300 mulige.

Rally-øvet-klasse:
Nr. 2 Ahl´s Frk. Fønix Feo og Christine opnåede 293 point ud af 300 mulige.
Nr. 3 DKCH, VDHCH Ahl´s Hazel og Christine opnåede 287 point ud af 300 mulige.

Rally champion Klasse:Ny Dansk Rally Champion Ahl´s Paya Papaya med fører Gitte Freytag. Paya er datter af Ahl´s Frk. Fønix Feo og Blue Krispin only for you vom Ohmtalteufel - Der begge har gået rally i 2010.

05.03.11 Hædring af årets LP-shelties 2010 i Dansk Shetland Sheepdog Klub

Lydighedsklasse 3. (Det er de 3 bedste placeringer i officielle DKK prøver eller prøver afholdt på DSS dressurpladserne. Kravet er at mindst 1 placering skal være opnået på en DKK officiel prøve.

Kære Gitte, Tine og Mette det blev ikke til nogen gaver fra jeres kennel-mor Christine, som andre på dagen havde med til deres hvalpekøbere, fordi de havde placeret sig. Vi håber I overlever dette og fortsat arbejder på, at vi igen mødes til næste år. Vi håber på et/flere gensyn med jer i løbet af året til diverse prøver.

Nr. 2 Ahl´s Icarus Inky opnåede 787,0 point med sin fører Tine Wiberg Rasmussen.
Stort tillykke fra os alle hernede og ikke mindst fra Inky´s mor Bea, der blev 12½ år gammel 10/3.11.

Inky og Tine har opnået deres 3 placeringer på officielle DKK prøver I henholdsvis Sorø med dommer Wagn Johansen, Albertslund med dommer Erhard Jørgensen og Sheltiedagen Helsingør med dommer Hans Ove Pedersen.

Jeg kan huske, da jeg selv gik til mange LP prøver, at der ved DKK´s officielle prøver er der som regel mere støj, forvirring og kravet til hund og fører er meget højt. Nostalgien kommer jo op i mig når jeg skriver dette her, jeg kan huske at en lukket hånd eller forholdvis lukket hånd giver træk i point, fordi der kan ligge guf og animere hunden til at kigge op og udføre et bedre følge.

Jeg kan også huske, at det var svært at få mulighed for at gå op til prøver på DSS pladserne, men det lykkedes nogle gange for os, vi skulle bare køre 150-200 km hver vej til en DSS afslutning. Formålet med at gå op på en DSS plads er, at man kan opnå mere støtte, hjælp og vejledning, når man f.eks. mangler rutine eller hunden har nogle udskejelser, som man arbejde på at pille af og ikke mindst prisen er noget billigere end en officiel DKK prøve. Jeg har selv oplevet så meget ved og i LP ringen som nu dukker op, men jeg må hellere stoppe, fordi det ikke er mig selv, der har knoklet for at opnå det flotte resultater Inky og Tine har opnået sammen. Det er altid dejlig at møde Inky og Tine når vi er af sted med egne hunde, lad os håbe det lykkes mange gange i år.

Nr. 4 Eikica Black Gipsy opnåede 707 point med fører Margit Rasmussen.
Gibsy er datter af Zobella Racing With The Moon – vores Holger. Gibsy og Margit har opnået deres point på 1 DKK officiel prøve og på 2 dressurafslutninger i henholdsvis DSSK Greve og DSSK Albertslund. Holger forlod os forrige år 15 år gammel så han kan ikke ønske sin datter tillykke men det kan vi så gøre.

21.02.11 - U-kuldet 1 år

U kuldet er 1 år i dag, hvor er det år gået hurtigt men vi kan jo se at Ulvi og Una som vi selv har gående er ved at være voksne. Vi er alle 3 blevet meget glade for de 2 sorthvide banditter, de er fulde at glæde og leg hele dagen, men en stor krammetur går de ikke af vejen for snarere tværtimod de hænger gerne op af os for at blive bekræftet. Vi glæder os til fortsat at følge deres udvikling og se hvad de med tiden kan opnå.
Vi har også været meget heldige med kontakt til de søskende Ulvi og Una har. Theo og Scotty har vi både set og fået billeder af i løbet af året og Christine har haft besøg af dem begge på sin bopæl. Det er praktisk at hun bor på sjælland når der bla. skal vises soignering.

Ulvi:


Una: