søndag den 20. marts 2011

13.03.11 Stestrup Skue

Christine skulle træne med Ahl´s Paya Papaya og Ahl´s Ul Ulvi mod udstilling i Ørbæk m.v og hvad kunne være mere ideelt end at melde til Stestrup Skue ugen før. Det var Gitte der ejer Paya, der havde spottet, at der var skue i Stestrup ikke langt var hverken Christine eller Gitte.

Christine tog også Krispin og Hazel med for at de ikke skulle være alene hjemme hele dagen. Gitte glædede sig til at være med på sidelinje en hel skuedag og ikke mindst være hundeholder/hjælper.

Krispin faldt ikke i dommerens smag, men han var med og kunne se på at hans datter :
Bi Blue DRLCH Ahl´s Paya Papaya blev bedste tæve køn (BTK) og bedst i modsat køn (BIM) så farmand siger stort tillykke.



Ahl´s Ul Ulvi som er vores nye sorthvide han på 12½ md., har ikke den største erfaring i udstillingsarenaen, men han tog det hele i stiv pote og fandt en masse mennesker der godt gad og nusse ham. Ulvi blev i racen bedste unghund, bedste han køn (BHK) og bedst i racen (BIR) og i fælleskonkurrencerne blev han 2. vinder i junior konkurrencen og 2. vinder i gruppe 1 (BIG).



DKCH, VDHCH Ahl´s Henna Hazel blev bedste champion i racen og 4. bedste champion på dagen. Hazel elsker udstilling og hun nød det hele i fulde drag. Man kan kun blive glad af at se på Hazels nydelse.

Dejligt at Stestrup Skuet er blevet startet op igen – det blev lige vores redning med den sidste afpudsning mod udstilling resten af året. Tak for et godt afholdt skue.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar