mandag den 6. september 2010

Nu er tiden allerede kommet til at Vores super dejlige V-kuld flytte hjemmefra.

V-kuldet er allerede blevet 8 uger og de 4 er flyttet hjemmefra.. Det er foregået lidt efter lidt med dette kuld, fordi det har skullet passe ind med nogle fridage hos de familier, hvor de skulle flytte hen. Vi har selv holdt feriedage på skift, så der har været nogen hjemme hos dem.
Bi-blue Viol - nu Tiki flyttede som den første til sin nye familie. Tiki skal være familiehund og ikke mindst arbejdshund, familien og vi håber på at hendes størrelse kommer til at passe med mellem Agility. Det bliver dejligt at kunne følge Tiki videre ud i livet og det vil være en stor glæde for os, hvis vi også med tiden kommer til at være sammen med Tiki og familie på sidelinjen ved agilitystævner og hvem ved måske også ved lydighed og rally.
Blue-merle Vigga – kommer til at beholde sit navn Vigga som Christine døbte hende, og det endte også med at blive Christines nye hund. Christine har glædet sig så meget til at Vigga blev 8 uger og skulle flytte hjem til hende. Vigga flyttede på dagen, hvor hun blev 8 uger . Vigga var med som tilskuer til en udstilling medens hendes nye ”mor” skulle arbejde. Vigga har taget alt med en knusende ro i sit nye hjem og omgivelserne – Vigga en lille hund med en stor ego. Vi håber hun vokser fint til og bliver Christines og ikke mindst vores nye stjerne.
Bi-Blue Viktor nu Siku er flyttet op til Darvin (der er efter Frida og Ergo, nye billeder kan ses under hvalpebedrifter). Håbet er at Siku vokser sig til at blive en mellemhund til Agility, og selvfølgelig også at han bliver en dejlig familiehund.
Sort-hvide Venessa – nu Elena er flyttet over til Lykke (der er halvsøster til Natja). Elena kommer helt klart til at vokse mere eller mindre op på agilitybanerne. Elene skal bo sammen med 4 sheltier, 1 bordercollie og en lille pudel. Mødet med sin nye hundefamilie er gået rigtig godt og hun har klaret sine første nætter med bare at sove og samle kræfter til næste dag.
Tricolour Vibe – bor her stadig og vi er selv blevet ret glade for hende, hun går bare rundt imellem hele flokken som om hun aldrig har bestilt andet. Men men – Vibe for besøg inden så længe og så vil tiden vise om hun også skal flytte til et Agility- og lydighedshjem.
Vi håber at få mange mails, billeder og ikke mindst at vi også når at møde hele V-kuldet i det kommende år.
Nu har vi så tid til at få ordnet alle billederne, få dem fremkaldt og sat i mapper – så vi har mulighed for at tage frem og mindes men også for kunne sammenligne med tidligere og ikke mindst fremtidige hvalpe.
Vi laver kun få hvalpe om året, og vi har derfor ikke nye hvalpe på vej - men vi tager gerne imod bestilling til vores næste kuld der – hvis alt går efter planen - vil blive sidst på året eller først i det nye år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar