lørdag den 16. juli 2011

12.07.11 Nat-ja har fået hvalpe


Idag fødte Nat-ja tre flotte drenge, farvefordelingen er 1 sort-hvid og 2 tricolour. Det var nogle store hvalpe, der kom til verden, men Nat-ja klarede det med bravour.

Nu nyder hun sine nye små, og de bliver passet, vasket, ordnet og fodret efter alle kunstens regler.

tirsdag den 12. juli 2011

09.07.2011 W-kuldet


Så er trioen allerede blevet 2 uger. De tager fint på og har åbnet øjnene, de er gået igang med at afprøve, om man kan bruge benene til at gå på, det går ikke helt efter planen endnu, men det skal nok komme. Sashia passer sine små flot og nyder at hygge om dem.

mandag den 4. juli 2011

02.07.11 Feo er udtaget til Rally-DM på Bornholm

DKRLCH Ahl´s Frk. Fønix Feo og Christine er udtaget til Rally DM i ekspertklassen og turen er i dag blevet planlagt. Christine og Feo kan køre med Mette Winther til Bornholm, håber de får en rigtig hyggelig tur sidst i august.

Ahl´s Paya Papaya er udtaget til 3 x DM - Agility, LP 1 og Rally ekspert. Det bliver spændende at følge det hele, i rally vil Paya for konkurrence af mor Feo

25.06.11 Tillykke til Mette og Ahl´s Keen on Kiva med titlen RØM

Stort tillykke til Mette og Kiva, glæder os til fortsat at følge jer, det skal nok lykkes at komme videre.

søndag den 3. juli 2011

sashia's hvalpe 1 uge gamle


Nu er der allerede gået 1 uge siden at Sashia hvalpe kom til verden, alle trives fint og Sashia nyder sine små pus

03.07.11 Ahl Via Vigga 1 år.

Lille søde og vakse Vigga fylder i dag 1 år – Tillykke Vigga, vi glæder os til at følge dine finurligheder fremover

02.07.11 Natja venter hvalpe

Natja har også været på besøg hos Ledger og vi forventer hvalpe om 1½ uge – spændende

25.06.11 Sashia har fået hvalpe

3 dejlige hvalpe er kommet til verden - sort/hvid pige på 275 gram, sort/hvid dreng på 304 gram og tricolour pige på 240 gram. Sashia passer og plejer dem rigtig flot.
Den stolte far til hvalpene er Ledger som Sashia var på besøg hos sidst i april. Det er en spændende kombination at følge, vi glæder os meget til at se dem vokse op

Her er et billede af Ledger:

18.06.11 Int. Agilitystævne i Albertslund

Ahl´s Paya Papaya opnåede sit 1. Agility cac – stort tillykke til Gitte og Paya.
Holdet Ahl´s de friske er blevet reduceret til 3 – Ole med Ahl´s Mille Mokka, Kate med Ahl´s Ludvig Lapin og Gitte med Ahl´s Paya Papaya fordi Joshva er rykket til lille klasse. Holdet løb denne dag med deres nye holdtrøjer, det så rigtig flot ud.

17.06.2011 Måling i Gilleleje

Ahl´s Jo-Jo Joshva er i dag blevet målt officiel og han skal fra nu af løbe som lille hund i agility

4. juni 2011 Neumünster.

Ahl´s Makame Makaya opnåede sit 5. cac mod det tyske championet. Papirerne er sendt til VDH så nu venter vi bare på godkendelsen.