lørdag den 14. juli 2012

09.07.12 Farvel til vores lille kære Josefine ”Ostekiks”.


Ahls Frk. Brahe
10. september 1998 -  9. juli 2012

LP1, BRGPR., 1xCAC, KBHV03, 1XBIR, 1XCACIB Ahl´s Frk Brahe der var efter LP1, LP2, BRGPR., AG1, SP1 Zobella Fair Design in Gold (Melanie) og AG1, AG2, SP1, BRGPR., DKLPCH Zobella Racing With The Moon (Holger).
Josefine var en smuk hund af ydre men også af indre og en rigtig dejligt hund at arbejde med indtil dagen, hvor hun på en træningsdag blev overfaldet af en Tervueren. Efter denne dag blev Josefine aldrig sig selv igen og aldrig tryg udenfor eget hjem. I sine vante omgivelser blev hun efterhånden igen en glad pige og hun var aktiv og klarede sig godt i flokken til sidste dag.

Dagen i dag startede som altid med en tur i haven og Josefine var med som altid og fortalte at nu skulle vi ind og have morgenmad. Efter maden for alle en hjemmebagt klidkiks, men den havde Josefine ikke lyst til. Kort efter begyndte hun at kaste op, og hun kunne ikke helt styre sine ben - som om hun var meget svimmel.  Vi fik hende i ro og prøvede at få kontakt med hende, men det var helt umuligt, så det var af sted til dyrlægen, som med det samme kunne konstatere, at der ikke var mere at gøre. Vi er glade for, vi var tæt på Josefine, da det skete, så vi kunne støtte og hjælpe hende - men det blev så sidste gang.

Sov sødt kære kære Josefine, vi kommer til at mangle vores styrepind, der altid fortalte os, hvornår det var mad-, have- og sovetid.

Tak for 13 år og 10 mdr.

1 kommentar:

  1. Mange varme tanker herfra. Sov sødt Josefine, du har haft et dejligt liv hos en dejlig familie

    SvarSlet