fredag den 12. august 2011

28.-31. august 2011 DKK internationalt stævne i flere discipliner i Vejen.

Agility:


Ahl´s Paya Papaya opnåede sidste AG og SP cert I Agility og dette udløste det Danske Agility Championat (DKAGCH) og Danske Spring Championat (DKSPCH), men det udløste også det Svenske Agility Championat som Paya og Gitte havde opnået lørdag den 23.07.11 i Sverige.




Gitte og Paya har bare suset af sted hele Agility sæsonen, Gitte havde sat sig for at i år gjaldt det championater/titler til Paya og indenfor knapt 4måneder har de opnået 3 championater/titler. Meget stort tillykke herfra - håber Gitte hygger sig med champagnen og motivationskuglerne.

Ahl´s Jo-Jo Joshva opnåede sin første pind i AG1, samarbejdet bliver bedre og bedre, men alt tager tid. Det er godt der har været masser af hygge og god snak på stævnedagene selvom løbene med Joshva har drillet.

Holdtrøjerne blev brugt for sidste gang på dette stævne, idet Kate har ladet Ludvig aflive, da hun kom hjem fra Vejen. Hvad Ludvig nøjagtigt har gjort vides ikke, men der har været snak om, at han vogtede sit hjem og at han ikke brød sig voldsomt om børn alt sammen på hjemmefronten. Samtidig var 2 af hans ældre kammerater også blevet aflivet den ene pga. dårlig ryg og den anden en måned tidligere pga. adfærd har vi hørt? Kære Ludvig vi håber du har det godt hvor du er nu og vore tanker går til ordene Det er så frygteligt svært at få folk til at forstå, at det er deres ansvar at en hund ikke bliver sat i situationer den ikke magter.

Eksteriør:



Ahl´s Ul Ulvi og Ahl´s Makame Makaya blev udstillet de 2 af dagene. Den første udstillingsdag opnåede Ulvi excl og vandt sin klasse med CK og blev bedst i hankøn 5.

Makaya fik en 2. pr. dommeren tog meget hårdt på hende og det bryder damen sig ikke om, så hun blev beskrevet med dårlige vinkler og fik en 2. pr.

Den anden udstillingsdag kommenterede dommeren at han har svært ved at bedømme Ulvis hoved pga farven men Ulvis andre kvaliteter gør, at han stadig vinder sin klasse med excl. og CK. Dommeren udtaler yderligere at det bliver spændende at følge Ulvi i hans videre udvikling.

Makaya havde også en god dag, hun blev 2. vinder i sin klasse med CK og i btk blev hun nr. 3 og den højst placerede danske tæve. Det var super godt klaret af søde Makaya.

Rally:

Alh´s Ul Ulvi var til sin første rallyprøve om torsdagen og opnåede sin første pind med 97 point i begynderklassen.


Ahl´s Henna Hazel blev 2. vinder I ekspertklassen med 91. Point.
Søndag var Ulvi igen til rallyprøve og her opnåede han 2. pind med 96 point og blev den bedste på dagen i sin klasse og modtog rød roset. Hazel opnåede 90 point i ekspertklassen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar