lørdag den 19. december 2009

Hvalpe i vente

Frida var et "smut" i Holland i november måned sammen med Ivan og Christine. I fredags viste scanningen at Fridas lille "smut" til Holland havde båret frugt, nu er det blot at vente og håbe på at alt går godt.
Fridas udkårne Scotsdream Still O´ThNite kaldet Trae kan ses på kennel Dawnvilles hjemmeside:

Fødsel forventes omkring medio januar.

mandag den 14. december 2009

Trist nyhed


Zobella Racing With The Moon - vores Holger - er ikke mere.

Vi har idag givet ham fred, så han kunne forlade os med værdighed. Holgers madlyst blev mindre og mindre som dagene gik og i fredags viste det sig, at han indenfor kort tid havde mistet ca 500 gram, og da Holger aldrig har vejet et gram for meget, var det alarmerende for hans helbred. I weekenden kunne vi se at Holger blev svagere, og han ville helst være ved siden af mig hele tiden og han kom også med legetøj til mig i morges for at få endnu en kram og det blev den sidste.


Sov sødt min super dejlige Holger, en hund som dig har været en fryd at være sammen med i knapt 15 år. Der bliver frygteligt tomt uden dig.

lørdag den 12. december 2009

De første spæde skridt

Så tager Kennel Ahl de første spæde skridt som bloggere.

Vores hjemmeside er pt. nede, da den har været "angrebet" af virus, og det tager lidt tid at få Google til at slette virusadvarslen. Men den vil komme op at køre igen, og vi skal naturligvis nok sørge for at give besked her, når det sker.

Men indtil da, må I nøjes med bloggen, med de begrænsninger det nu måtte have.